Nordeuropæiske Lavland
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det Nordeuropæiske Lavland er et geomorfologisk område i Europa. Det består af lave sletter mellem det Centraleuropæiske Højland i syd og Nordsøen og Østersøen i nord. Højden på lavlandet er mellem 0 og 200 meter. Det meste af området benyttes til jordbrug, mens andet også er moseområder, lyngheder og indsøer. På kysten af Nordsøen finder man moseland og Vadehavet, et stort tidevandsområde.
Politisk er det Nordeuropæiske Lavland delt mellem Belgien, Holland, Tyskland, Danmark, Polen og Tjekkiet. Hovedstæder i fire af landene ligger på det Nordeuropæiske Lavland: København (Danmark), Amsterdam (Holland), Berlin (Tyskland) og Warszawa (Polen). Store floder er, fra vest til øst, Rhinen, Ems, Weser, Elben, Oder og Wisła.
Historisk, og særligt i middelalderen, blev den vestlige del af området kaldt Nederlandene.
Det Nordeuropæiske Lavland er forbundet til den Østeuropæiske Slette, som indeholder de store sletter i Rusland, og som grænser til Uralbjergene i øst. Sammen danner de den Europæiske Slette.