Vjatjeslav Molotov
russisk diplomat og politiker (1890-1986) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (russisk: Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov. Han tjente som Formand for Folkekommissærernes råd fra 1930 til 1941 og som udenrigsminister fra 1939 til 1949, og igen fra 1953 til 1956. Molotov var vicepremierminister i flere år i Josef Stalins regering. Han trak sig ud af politik i 1961 efter at han var blevet fjernet fra politiske poster.
Vjatjeslav Molotov | |
---|---|
Molotov | |
Vicepremierminister | |
Embedsperiode 16. august 1942 – 29. juni 1957 | |
Premierminister |
Josef Stalin Georgij Malenkov Nikolaj Bulganin |
Foregående | Nikolaj Voznesenskij |
Efterfulgt af | Nikolaj Bulganin |
Udenrigsminister | |
Embedsperiode 5. marts 1953 – 1. juni 1956 | |
Premierminister |
Georgij Malenkov Nikolaj Bulganin |
Foregående | Andrej Vysjinskij |
Efterfulgt af | Dmitrij Sjepilov |
Embedsperiode 3. maj 1939 – 4. marts 1949 | |
Premierminister | Josef Stalin |
Foregående | Maksim Litvinov |
Efterfulgt af | Andrej Vysjinskij |
Formand for Folkekommissærernes råd | |
Embedsperiode 19. december 1930 – 6. maj 1941 | |
Foregående | Aleksej Rykov |
Efterfulgt af | Josef Stalin |
Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti | |
Embedsperiode Marts 1921 – April 1922 | |
Foregående | Nikolaj Krestinskij |
Efterfulgt af | Josef Stalin |
Medlem af præsidiet | |
Embedsperiode 1. januar 1926 – 29. juni 1957 | |
Kandidatmedlem af politbureauet | |
Embedsperiode 16. marts 1921 – 1. januar 1926 | |
Medlem af Sekretariatet | |
Embedsperiode 16. marts 1921 – 21. december 1930 | |
Medlem af Orgbureauet | |
Embedsperiode 16. marts 1921 – 21. december 1930 | |
Personlige detaljer | |
Født |
9. marts 1890 Kukarka, Russiske Kejserrige |
Død |
8. november 1986 (96 år) Moskva |
Dødsårsag | Alzheimers sygdom |
Gravsted | Novodevitjekirkegården |
Nationalitet | Russisk |
Politisk parti | Sovjetunionens kommunistiske parti |
Ægtefælle(r) | Polina Zjemtjuzjina |
Uddannelsessted | Polytekniske Institut i Sankt Petersborg |
Religion | Ateist |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Det var Molotov, der indgik Molotov-Ribbentrop-pagten med Nazityskland i 1939 efter det ikke lykkedes Sovjetunionen at få Storbritannien og Frankrig med i en alliance mod Nazityskland. Molotov var involveret i forhandlinger efter krigen, hvor han blev kendt for sine diplomatiske evner, og han kendte til katynmassakren, som blev begået af sovjetiske myndigheder. Efter krigen fastholdt han sin position som en ledende sovjetisk diplomat og politiker. Efter at have mistet Stalins gunst tabte han i marts 1949 posten som udenrigsminister, der i stedet gik til Andrej Vysjinskij. Molotovs forhold til Stalin blev herefter værre, og Stalin klagede over Molotovs fejl i en tale ved kommunistpartiets 19. kongres. På trods af dette var Molotov efter Stalins død i 1953 indædt modstander af Khrusjtjovs afstaliniseringspolitk. Han forsvarede Stalins politik og eftermæle og kritiserede skarpt Stalins efterfølgere, især Nikita Khrusjtjov, indtil sin død i 1986.