Danske adelsslægter
From Wikipedia, the free encyclopedia
Danske adelsslægter. Den danske adel inddeles i uradel og brevadel, og (mere upræcist) i højadel og lavadel. Ofte bruges en mellem-grad: Lokaladel. Den består af ca 189 slægter (hvoraf nogle er uddøde i mandslinjen), der enten er ubetitlede (lavadel el lokaladel), eller friherrelige (= baron), lensfriherrelige (= lensbaron), grevelige eller lensgrevelige. De betitlede slægter hører til højadelen.
1818 blev en nylig udnævnt fransk greve Decazes udnævnt til hertug af Glücksbierg.
Som uradel regnes den adel, der kendes før enevælden 1660, mens brevadelen er den adel, der (fra 1400-tallet) har fået sit adelskab gennem et patent eller andet kongebrev. Som højadel regnes den gamle rigsrådsadel og den betitlede adel efter enevældens indførelse 1660.
I 1600- og 1700-tallene uddøde mange slægter fra den gamle danske uradel (fx Brahe, Marsvin etc.), og de blev "erstattet" af indvandrede (især tyske) adelsslægter, hvis medlemmer blev naturaliseret (dvs. anerkendt) som dansk adel.
Det er dog værd at bemærke, at der gennem tiden har levet mange udenlandske adelsslægter i Danmark, der af forskellige – ofte tilfældige – grunde ikke er blevet naturaliseret (se en ufuldstændig liste her). De henregnes således ikke til den danske adel, men er adelige i deres oprindelseslande.