Dybdeøkologi
From Wikipedia, the free encyclopedia
Dybdeøkologien udsprang oprindeligt af etiske overvejelser over miljøproblemerne. Bevægelsen er kendt for udtalelser om, at Jordens bæredygtighed for menneskelige populationer er begrænset, og at den på langt sigt ikke kan bære mere end to milliarder personer, hvis de skal leve på et tåleligt teknologisk niveau.
Dybdeøkologi:
Gængs opfattelse:[kilde mangler]
|
Det var den norske filosof Arne Næss der skabte begrebet dybdeøkologi på en konference i 1972. Senere fremlagde han det på tryk i en mindre artikel[1] og i 1974 udkom bogen Økologi, samfunn og livsstil, hvor tankerne blev gennemarbejdet. I den senere, engelsksprogede udgave fra 1989 fik begrebet en mere filosofisk begrundelse. Næss' tanker blev taget op af Bill Devall og George Sessions, og fra omkring 1980 var teorien almindeligt kendt, og det fremkaldte en righoldig samling af fagfilosofisk litteratur om dybdeøkologi.