Færøerne
øgruppe i nordatlanten / From Wikipedia, the free encyclopedia
Færøerne (færøsk: Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.[4]
Færøerne Føroyar | |
---|---|
Motto: Føroyar ein tjóð | |
Færøernes placering i Nordeuropa | |
Hovedstad og største by |
Tórshavn 62°00′N 06°47′V |
Officielle sprog | Færøsk, Dansk[1] |
Etnicitet |
91,7% færinger 5,8% danskere 0,4% islændinge 0,2% nordmænd 0,2% polakker |
Demonym | færing |
Regeringsform |
Parlamentarisk demokrati i et konstitutionelt monarki |
• Monark | Kong Frederik 10. |
Mette Frederiksen | |
Lene Moyell Johansen | |
• Lagmand | Aksel V. Johannesen |
Autonomt konstituerende land i Kongeriget Danmark | |
1035 | |
14. januar 1814 | |
1. april 1948 | |
Areal | |
• Total | 1.395,74 km2[2] |
0,5 | |
Befolkning | |
• Anslået 2022 | 53.941 (maj 2022)[3] |
• Folketælling 2007 | 48.760 |
• Tæthed | 38,6/km2 |
BNP (KKP) | Anslået 2008 |
• Total | 1,642 mia. USD |
• Pr. indbygger | 33.700 USD |
BNP (nominelt) | Anslået 2021 |
• Total | 3,65 mia. USD |
• Pr. indbygger | 69.010 USD |
HDI (2006) | 0,943[lower-alpha 3] (meget høj) |
Valuta |
Færøske kroner[lower-alpha 4] (DKK ) |
Tidszone | UTC+0 (WET) |
UTC+1 (WEST) | |
Kører i | højre side af vejen |
Kendings- bogstaver (bil) | FO |
Luftfartøjs- registreringskode |
OY Helikoptere OY-H |
Internetdomæne | .fo |
Telefonkode |
+298 |
ISO 3166-kode | FO, FRO, 234 |
|
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne.[5] De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850,[6] som kaldes landnamtiden. I dag er 17 af de 18 øer beboede.
Befolkningen betegnes som færinger, og befolkningstallet var 53.664 (1. jan 2022), hvoraf 22.738 bor i Tórshavn kommune.[7] Befolkningstæthed: over 38 indbyggere per km2. Færingerne taler færøsk – et vestnordisk sprog, som er nært beslægtet med islandsk, og som ligesom islandsk stammer fra det gamle nordiske sprog, norrønt. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de germanske sprog. Foruden færøsk er dansk også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfællesskabet ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948[8] og Overtagelsesloven fra 2005,[9] og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger to repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt ikke at være medlem af EU. Administrativt er øerne opdelt i 29 kommuner. Derudover blev ældreområdet lagt ud til kommunerne at administrere pr. 1. januar 2015, disse administrative regioner er samarbejde mellem forskellige kommuner, 8 forskellige områder. De 6 gamle sysler bruges mest til statistiske formål, til uddeling af grindefangst og inden for landbrug (jf. Lov om grandestævne fra 1938).[10]
Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, der medvirker til at give milde vintre og kølige somre.[11] Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende.
Fiskeri og lakseopdræt er hovederhverv på øerne, mens fåreavlen, der frem til 1800-tallet var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Fangst af flokke af grindehvaler, hvor selve slagtningen sker på særlig godkendte strande ved fjorde eller vige på øerne, som er særlig velegnede, er en særlig færøsk specialitet, men møder megen modstand fra hvalaktivister fra andre lande. Turismen har været i stor vækst, men er endnu ikke en særlig stor del af den samlede økonomi. Væksten i turismen gik dog i stå i 2020 på grund af Coronaviruspandemien.