Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel
tysk prins og officer / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel (12. januar 1721 i Wolfenbüttel – 3. juli 1792 i Braunschweig), prins af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (fra 1735 prins af Braunschweig-Wolfenbüttel) og titulær hertug af Braunschweig-Lüneburg, var en hannoveransk feltmarskal i preussisk tjeneste (1758-1766), kendt for sin deltagelse i Syvårskrigen. Han var bror til dronning Juliane Marie og var 1776-1792 såkaldt Magnus Superior Ordinis, senere Generalstormester, for frimureri i Danmark.[1][2] Han var desuden stormester for frimurerlogerne i Skotland, i Lüneburg og andre områder i Nordtyskland.
- Der er flere personer med dette navn, se Ferdinand af Braunschweig (flertydig).
Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født |
12. januar 1721 Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland |
Død |
3. juli 1792 (71 år) Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland |
Dødsårsag | Lungebetændelse |
Gravsted | Braunschweig Domkirke |
Mor | Antoinette Amalie af Braunschweig |
Far | Ferdinand Albrecht 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel |
Søskende |
Friedrich Franz af Braunschweig-Wolfenbüttel, Albrecht af Braunschweig-Wolfenbüttel, Louise Amalie af Braunschweig-Wolfenbüttel, Sophie Antonia af Braunschweig-Wolfenbüttel, Karl 1. af Braunschweig-Wolfenbüttel, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern, Anton Ulrik af Braunschweig-Wolfenbüttel, Ludwig Ernst af Braunschweig-Wolfenbüttel, Therese Natalie af Braunschweig-Wolfenbüttel |
Beskæftigelse | Officer |
Medlem af | Illuminati-ordenen |
Udmærkelser |
Hosebåndsordenen *Den Sorte Ørns Orden |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Som den fjerde søn af Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel sluttede han sig til de væbnede preussiske styrker som oberst i 1740. Han deltog i slaget ved Mollwitz (1741) og slaget ved Chotusitz (1742). Efter at markgreven Wilhelm af Brandenburg blev dræbt i Prag i 1744, fik Ferdinand kommandoen over Frederik den Store af Preussens Leibgarde-bataljon og udmærkede sig stort i slaget ved Soor (1745), specielt i angrebet på en stejl klippe, som blev forsvaret af hans ældre bror Ludvig Ernst af Braunschweig-Wolfenbüttel. Ferdinand deltog i den 2. schlesiske krig (1744-1745), hvor han havde en ledende rolle i invasionen af Sachsen og Bøhmen i 1756 under Syvårskrigen. Han deltog i slaget ved Rossbach (1757) og blev derefter kommandør over den allierede hær til kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg.
Ferdinand var en af kongens nærmeste venner og blev forfremmet til generalmajor og derefter til generalløjtnant.