Gabriel García Márquez
From Wikipedia, the free encyclopedia
Gabriel García Márquez (født 6. marts 1927 i Aracataca, død 17. april 2014 i Mexico City) var en colombiansk forfatter. Han betragtes som en af det 20. århundredes mest betydelige forfattere samt en af de væsentligste spansksprogede forfattere. Han modtog i 1972 Neustadt internationale litteraturpris og i 1982 Nobelprisen i litteratur. Efter at have studeret jura, valgte han at blive journalist. Fra tidligt i karrieren holdt han sig ikke tilbage med at kritisere colombiansk politik eller storpolitik.
Gabriel García Márquez Spansk litteratur Postmodernismen | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Gabo, Gabito |
Født | Gabriel José de la Concordia García Márquez 6. marts 1927 Aracataca, Colombia |
Død | 17. april 2014 (87 år) Mexico City, Mexico |
Dødsårsag | Lungebetændelse, lymfeknudekræft |
Nationalitet | Colombiansk |
Søskende | Eligio García Márquez[1] |
Ægtefælle | Mercedes Barcha Pardo (1958-2014) |
Barn | Rodrigo García |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universidad Nacional de Colombia |
Medlem af | Akademie der Künste der DDR |
Beskæftigelse | Juridisk digter, prosaist, novelleforfatter, selvbiograf, journalist, dramatiker, forlægger, manuskriptforfatter, forfatter, publicist med flere |
Fagområde | Journalistik, kreativ og professionel skrivning, opinionsjournalisme, novelle, prosa med flere |
Kendte værker | Ingen skriver til obersten, Hundrede års ensomhed, Kærlighed i koleraens tid, Beretning om en skibbruden, Historien om et forudsigeligt mord med flere |
Genre | Roman |
Bevægelse | Magisk realisme |
Påvirket af | William Faulkner, Virginia Woolf |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kommandør af Æreslegionen (1980), Storofficer af Æreslegionen (1981), Rómulo Gallegos-prisen (1972), Æresordenen (2012), Nobelprisen i litteratur (1982) med flere |
Nobelpris | Litteratur 1982 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Samtidig med arbejdet som journalist skrev García Márquez både nonfiktion og noveller, men det er som romanforfatter, han er mest kendt med værker som Hundrede års ensomhed (1967), Patriarkens efterår (1975) og Kærlighed i koleraens tid (1985).
Med sine bøger gjorde han den litterære stil magisk realisme populær og opnåede både ros fra anmeldere og kommerciel succes. I magisk realisme indgår overnaturlige eller magiske elementer i ellers ganske almindelige og dagligdags situationer. En del af hans værker foregår i den fiktive by Macondo, der i høj grad er inspireret af hans fødeby, Aracataca. Ensomhed er et tilbagevendende tema.
Ved hans død i april 2014 kaldte Juan Manuel Santos, Colombias præsident, García Márquez for "den største colombianer, der nogensinde har levet."[2]