Israel Museum
From Wikipedia, the free encyclopedia
Israel Museum (hebraisk: מוזיאון ישראל) er staten Israels nationalmuseum. Det ligger i den vestlige del af Jerusalem ikke langt fra Knesset, og blev opført i 1965 under den daværende borgmester Teddy Kollek.
Museet dækker et areal på 50.000 m² med en have på 24.000 m² og har ca. 950.000 besøgende om året.
Der er fire afdelinger:
- Kunstafdelingen med museumshaven, der blandt andet har skulpturer af Henry Moore.
- Afdelingen for judaica og jødisk etnografi
- En arkæologisk afdeling hvortil hører Bogens Helligdom ("The Shrine of the Book") med nogle af skriftrullerne fra Det Døde Hav.
- En ungdomsafdeling.