Klovn
komisk artist / From Wikipedia, the free encyclopedia
En klovn er en komisk artist, der er ansat til at optræde i en varieté eller et cirkus. Klovne er karakteristiske ved deres groteske påklædning, parykker og sminkning, og de optræder overdrevet kejtet og klodset i alt, hvad de foretager sig. Klovne har let til højlydt gråd – til publikums fryd – når de er uheldige – og let til triumferende latter, når løjerne går ud over nogle af de andre klovne. De tilsyneladende så kejtede klovne er ofte blændende dygtige akrobater, jonglører og musikere.
- For alternative betydninger, se Klovn (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Klovn)
Før i tiden lærte en klovn arbejdet fra barnsben, mens familien turnerede med forskellige cirkusser. I dag findes der højt estimerede undervisningsinstitutioner, som The Clown Conservatory i San Francisco, der uddanner cirkusklovne til de store og berømte cirkusser verden over.
I en del klovnenumre optræder klovnen solo, men der kan også forekomme klovnesketches, med flere klovne med en livlig dialog, mens de gensidigt prøver at snyde, genere og herse med hinanden. Den danske artist Georg Pless' samling "Repertoire over Solo, Dobbelt og 3Dobbelt Entreer. Repricer" fra 1918 dækker genren med 120 numre. Han er kendt som Clown Georgy.
Traditionelt er der fire forskellige klassiske klovnefigurer, med forskellig påklædning og fysiognomi: Auguste typen, den hvide klovn, vagabond-klovn og karakter-klovn.
Den i dag stereotype klovnetype "Auguste" med stor rød næse og meget store sko, er kun én af mange variationsmuligheder. Oprindelsen til Auguste-typen tilskrives flere, blandt andre klovnen Charlie Rivel. Navnet "Auguste" kan også stamme fra den kendte danske klovn August Miehe (1889-1936), der optrådte som dummepeter. En anden orindelse kan komme fra det plattyske ord for bondeknold, auguste. Det vigtigste er at skabe en komisk figur, der er let genkendelig på lang afstand.
En klassisk klovnefigur, der skiller sig ud fra de andre, er den hvide klovn, der gerne er en ganske flot fyr og en særdeles myndig type. Han har højrødt sminket mund, og en lidt sørgmodig mine, fint sminkede øjenbryn; måske også en skønhedsplet på kinden. Han kan være klædt i elegant pailletbesat kostume med spidsbukser, og en høj, sukkertopformet hovedbeklædning. Denne klovn er typisk den fornuftige af dem, og må tit ryste på hovedet, ad de andres tåbeligheder og skælde dem huden fuld. Det får han aldrig andet ud af, end selv at blive til grin.
Ikke sjældent er der musikalske indslag i klovnenumrene, der viser, at klovner er habile musikere på trompet, trækharmonika, violin eller et andet musikinstrument. Klovnen Grock kunne spille hele 24 instrumenter og italienske Alfredo Rastelli kunne spille på to trompeter samtidigt. Musikstykket Gladiatorernes indtog associeres ofte med klovnerier.
Eftersom cirkus – i hvert fald tidligere – var en international affære, hvor artisterne på turné – og i særdeleshed klovnerne måtte lære sig fremmedsprog nok til at kunne kommunikere med publikum overalt – er klovnesprog blevet nærmest identisk med latterlige udgaver af de respektive landes nationalsprog. Det gør naturligvis ikke den tilsigtede komiske effekt mindre. På dansk grund er "Jai schkal skinne maj" blevet et klassisk klovnecitat.