La Fayette-klassen
From Wikipedia, the free encyclopedia
La Fayette-klassen (fransk: Classe La Fayette, også benævnt FL-3000 for "Frégate Légère de 3,000 tonnes", "3,000-tons lette fregatter", eller "FLF" for Frégate Légère Furtive", "Let stealthfregat") er lette multianvendelige fregatter bygget af DCNS og bruges, anno 2010, af den franske flåde, Marine Nationale. Klassen har også affødt underklasser, der er i brug i Saudi Arabien, Singapore og Republikken Kina.
La Fayette-klassen (Saudi Arabien: Al Riyadh-klassen) (Republikken Kina: Kang Ding-klassen) (Singapore: Formidable-klassen) | |
---|---|
FS Surcouf (F711) ud for Toulon, 2004 | |
Klasseoversigt | |
Type | Fregat |
Bruger(e) |
Den Franske flåde Saudi-Arabiens flåde Republikken Kinas flåde Republic of Singapore Navy |
Værft | DCN, Lorient og Singapore Technologies Marine, Singapore |
Byggeperiode | 1990 – 2006 |
Byggede enheder | 20 |
Operative enheder | 20 |
Tekniske data | |
Deplacement | 3.600 tons (fuldt lastet) |
Længde | 125 meter |
Bredde | 15,40 meter |
Dybgang | 4,10 meter |
Fremdrift | 4x SEMT Pielstick 12PA6V280 STC2 dieselmotor 21.000 hk |
Fart | 25 knob |
Rækkevidde | 9.000 sømil (ved 12 knob) |
Udholdenhed | 50 dage |
Besætning | 141 mand |
Sensorpakke |
1x Thales Sea Tiger mk2 luft- og overfladevarslingsradar 2x Thales 1229 navigationsradar 1x Thales Castor 2J ildledelsesradar 1x Crotale ildledelsesradar 1x Saïgon ARBG 1 ESM-system 1x ARBR 21 ESM-system |
Soft kill-udstyr |
2x Dagaie Mk2 missilvildledningssytem 1x AN/SLQ-25 Nixie torpedovildledningssystem 1x Prairie-Masker akustisk sløringssystem |
Artilleri |
1x 100 mm kanon 2x 20 mm maskinkanon (Alle eksportversioner er udstyret med en Otobreda 76 mm kanon fremfor den franske 100 mm kanon) |
Missiler |
8x Exocet MM.40 1x Crotale CN2 SAM-system forberedt til: 16x Aster-15 SAM |
Fly | 1x NHI NH90 |
Flyfaciliteter | Hangar og helipad |
Mindre både om bord | 2x ETN-både |
Disse fregatter benyttede, ved deres konstruktion det mest moderne stealth teknologi. Deres reducerede RCS (radartværsnit) blev skabt ved et holde skibets overbygning ren for ujævnheder sammenlignet med konventionelle designs, vinklede skibssider samt udstrakt brug af radarabsorberende materialer (et kompositmateriale bestående af træ og glasfiber, hårdt som stål men let og brandhæmmende). Mange moderne skibe bygget efter introduktionen af La Fayette-klassen benytter samme stealthprincipper som blev udviklet til La Fayette-klassen.
La Fayette-klassen er forberedt til installationen af Aster 15 missilet, det moderne europæisk producerede SAM, og er indtil da udrustet med det kortrækkende Crotale SAM, samt Exocet missiler, placeret i to firedobbelte kanistere.
Skibene er designet til at benytte en 10 tons helikopter såsom Eurocopter Panther eller NH90 (Super Frelon eller andre tunge helikoptere kan dog godt lande på helipaden. Helikopterne kan udrustes med AM.39 eller AS15 missiler, og kan lette fra skibet i op til sea state 5 eller 6 på grund af Samahé helikoptersystemet.
Frankrig bestilte fem skibe af La Fayette-klassen i 1988, det sidste indgik i flådens tal i 2002.