Mallarino-Bidlack traktaten
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den såkaldte Mallarino-Bidlack traktat blev indgået den 12. december 1846 mellem Nueva Granada (i dag: Colombia) og USA. Den blev officielt betegnet som Tratado de Paz, Amistad, Navegación y Comercio (= "Traktat om fred, venskab, sejlads og handel"), og den var i princippet en gensidig handelsaftale mellem to ligeberettigede lande. I realiteten skulle den vise sig at være det første juridiske tiltag, hvor USA blandede sig økonomisk i forholdene på Panamatangen, som på det tidspunkt var en del af Nueva Granada.