Polonæse
From Wikipedia, the free encyclopedia
En polonæse (polsk: 'polonez') er en langsom dans i ¾-takt af polsk oprindelse. Ordet kommer af fransk 'polonaise', der er femininum af tillægsordet 'polonais' (“polsk”). ‘Polonæse’ bruges også om musikken til denne dans.
Polonæsens rytme minder om den svenske polska i sekstendedelstakt, og de to danse har fælles oprindelse.
Polonæsen er en udbredt karnevalsdans. På polske gymnasier er polonæsen traditionelt den første dans, der danses ved en ‘studniówka’ (en gallafest for kommende studenter 100 dage før eksaminerne).