Storfyrstendømmet Finland
From Wikipedia, the free encyclopedia
Storfyrstendømmet Finland (finsk: Suomen suuriruhtinaskunta, svensk: Storfurstendömet Finland, russisk: Великое княжество Финляндское) var forgængeren for det moderne Finland. Det eksisterede i perioden 1809-1917 som en del af det Russiske Kejserrige og havde den russiske zar som storfyrste.
Storfyrstendømmet Finland Suomen suuriruhtinaskunta (finsk) Storfurstendömet Finland (svensk) Великое княжество Финляндское (russisk) | |
---|---|
1809–1917 | |
Hovedstad |
Turku (1809-1812) Helsinki (1812-1917) |
Sprog | Svensk, finsk¹, russisk¹ |
Religion | Evangelisk-luthersk og russisk-ortodoks |
Regeringsform | Konstitutionelt meritokratisk storfyrstedømme |
Storfyrste | |
• 1809-1825 | Alexander 1. |
• 1825-1855 | Nikolaj 1. |
• 1855-1881 | Alexander 2. |
• 1881-1894 | Alexander 3. |
• 1894-1917 | Nikolaj 2. |
Guvernør | |
• 1808-1809 | Grev Georg Magnus Sprengtporten |
• 1809-1810 | Prins Michael Andreas Barclay de Tolly |
• 1813 | General Gustaf Maunitz Armfelt |
• 1898-1904 | General Nikolaj Bobrikov |
• | General Franz Albert Seyn |
Viceformand for den økonomiske afdeling af Finlands senat | |
• 1809-1820 | Grev Robert de Geer |
• 1905-1908 | Leo Mechelin (Unge Finner) |
• |
Oskar Tokoi (SPD) Eemil Nestor Setälä (Unge Finner) |
Lovgivende forsamling | Finlands landdag, senere Finlands parlament |
Historie | |
• Landdagen i Porvoo | 29. marts 1809 |
6. december 1917 | |
Areal | |
• 1850 | 360.000 km² |
• Nutidens Finland | 338.145 km² |
Befolkning | |
• Anslået 1850 | 1.636.900 |
Valuta |
Rubel² (1840-1859) Markka (1860-1865) som udtryk for en kvartrubel Markka (1865-1917) |
1: Finsk blev officielt sprog fra 1883, russisk var officielt sprog 1809-1863 og 1900-1917. 2: Før 1840 brugte man de tidligere svenske penge, russiske penge og finske 'kopeekka' blev møntet i Turku fra 1811 |
I løbet af de 108 år fra 1809 til 1917 gennemgik Finland tre faser:
- Fra 1809 til 1863 blev personalunionen konsolideret, og de finske myndigheder fik lov til at beholde den gustavianske forfatning. Under denne fase lykkedes det finnerne gradvis at overbevise russerne om deres loyalitet.
- I perioden fra 1863 til 1906 fik Finland voksende uafhængighed, hvor især lantdagen blev genoprettet. Finsk blev også et officielt sprog på linje med svensk, og handelen med omverden voksede stærkt som følge af økonomisk liberalisering og valutareform. Finland gennemgik en industriel udvikling fra 1860'erne drevet frem af skovindustrien. Økonomisk var landet stærkt knyttet til Rusland, og den økonomiske politik indebar, at der kun skete en begrænset liberalisering af markedet.
- Under den sidste fase fra 1906 til 1917 forsøgte russerne at russificere Finland, men dette mislykkedes, og forsøget viste sig at have en ødelæggende indvirkning på Finlands senere forhold til Rusland og Sovjetunionen. Mod slutningen af perioden gik landet ind i dybe kriser med stærk inflation, og megen industri blev helt eller delvis overtaget af staten. I kølvandet på den russiske revolution oplevede Finland også for første gang massearbejdsløshed med stærke sociale og politiske spændinger.
Fra finsk side blev forholdet til Rusland betragtet som en personalunion, og da zaren trådte tilbage under Oktoberrevolutionen i 1917, benyttede finnerne lejligheden til at erklære landet selvstændigt. En riksdag, som efter de hvides sejr i den finske borgerkrig midlertidig var uden socialdemokratiske repræsentanter, valgte den tyske prins Frederik Karl af Hessen til konge i det tiltænkte finske kongerige, men efter det tyske nederlag under 1. verdenskrig frasagde prinsen sig tronen allerede inden, at han var tiltrådt. I 1919 vedtog den nyvalgte finske riksdag i stedet en ny forfatning med en stærk præsidentmagt.