Suite
nummereret sæt af musik sammensætninger beregnet til at blive opført som en koncert / From Wikipedia, the free encyclopedia
En suite (partita, partie – egl. følge, række, samling, sammenhæng) er inden for musikken en betegnelse for en af de ældste cykliske musikformer, der bestod i en række løst sammenkædede dansestykker af forskellige tempi, takt og karakter, samlet til et hele, hvori den bindende tråd var den fælles toneart.
- For alternative betydninger, se Suite (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Suite)
De første suiter var skrevet for blæseinstrumenter og udførtes i reglen under åben himmel; senere overførtes formen til klaveret (François Couperin) og strygeorkestret (Bach, Händel). Antallet af satser var temmelig vilkårligt, dog ikke under fire, og disse var da allemande, courante, sarabande og gigue; hertil føjedes så undertiden som indledning et præludium, en entrée eller ouverture, og som intermezzi en bourrée, gavotte, passe-pied, menuet, loure eller air, og som afslutning en chaconne eller passacaglia.
Efterhånden som suiten strøg dansekarakteren af sig, og de enkelte satser antog en mere organisk forbindelse, gik den over i sonaten og symfonien. Også i den moderne musik anvendes benævnelsen suite om sådanne cykliske kompositioner, i hvilke den tematiske udarbejdelse af de enkelte satser er mindre formbundet og den indbyrdes sammenhæng løsere end ved symfonien og sonaten.