Sydshetlandsøerne
From Wikipedia, the free encyclopedia
Sydshetlandsøerne (engelsk: South Shetland Islands, spansk: Islas Shetland del Sur) er en antarktisk øgruppe, som ligger omkring 150 km nord for den Antarktiske halvø. Øerne tilhører ikke nogen stat, men flere stater gør krav på dem; det drejer sig om Argentina (som har betragtet dem som en del af Argentinsk Antarktis siden 1943), Chile (Antártica Chilena, siden 1940) og Storbritannien (Britisk Antarktis, siden 1908) gør krav på dem. Ifølge Antarktistraktaten, som de nævnte lande alle har underskrevet, er alle territoriale krav over øerne suspenderet, og ingen krav er hverken anerkendt eller bestridt. Det betyder også, at alle lande frit kan bruge øgruppen i forskningsøjemed, mens alle former for militær aktivitet og udnyttelse af råstoffer er forbudt.
Flere lande har etableret forskningsstationer på øerne, de fleste af dem er placeret på King George Island, hvor de kan drage nytte af landingsbanen anlagt ved den chilenske base Presidente Eduardo Frei.