Dictator perpetuo
From Wikipedia, the free encyclopedia
Dictator perpetuo (dansk: "diktator for evigt"), også kaldet dictator in perpetuum,[1] var det embede, som Julius Cæsar besad inden hans død. Han blev tildelt embedet mellem 26. januar og 15. februar i år 44 f.Kr. – kort før attentatet den 15. marts.[2] Normalvis var det romerske diktator-embede forbundet med en forudbestemt tidsbegrænsning, hvorfor dette embede hævede Cæsar til en rang, der modsvarede de gamle romerske konger.