Amerikanske Jomfruøer
From Wikipedia, the free encyclopedia
De Amerikanske Jomfruøer (engelsk: US Virgin Islands; officielt Virgin Islands of the United States) er en øgruppe i Det Caribiske Hav, der er et territorium underlagt USA. Den indgår sammen med De Britiske Jomfruøer i en større øgruppe som kaldes Jomfruøerne, der igen er en del af de Små Antiller. Øgruppen består af de tre hovedøer Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas og flere småøer med et samlet landareal på 346,36 km².[2] Hovedstaden er byen Charlotte Amalie på Sankt Thomas.
Amerikanske Jomfruøer United States Virgin Islands (engelsk) | |
---|---|
| |
Hovedstad og største by |
Charlotte Amalie 18°21′N 64°56′V |
Officielle sprog | Engelsk |
Etnicitet | 74% afrocaribier, 13% kaukasiere, 5% puertoricanere, 8% andre |
Regeringsform | Unincorporated, organized territory |
Joe Biden (D) | |
• Guvernør | Albert Bryan (D) |
• Viceguvernør | Tregenza Roach (D) |
Amerikansk territorium | |
• Transfer fra Danmark til USA | 31. marts 1917 |
• Revised Organic Act | 22. juli 1954 |
Areal | |
• Total | 346,36 km2 (nr. 202) |
1 | |
Befolkning | |
• Anslået juli 2007 | 108,448 (nr. 191) |
• Folketælling 2000 | 108.612 |
• Tæthed | 354/km2 (nr. 34) |
Valuta |
Amerikanske dollar (USD ) |
Tidszone | UTC-4 (AST) |
UTC-4 (bruges ikke) | |
Kører i | venstre[1] side af vejen |
Internetdomæne | .vi og .us |
Telefonkode |
++1 (spec. +1-340) |
ISO 3166-kode | VI, VIR, 850 |
De Amerikanske Jomfruøer var under navnet Dansk Vestindien en dansk koloni fra år 1672 (Sankt Thomas), 1718 (Sankt Jan) og 1733 (Sankt Croix). I 1917 købte USA den strategisk beliggende øgruppe fra Danmark for 25 millioner dollar. USA ville sikre sig mod, at den faldt i tyske hænder. Mange stednavne er stadig væk bevaret på dansk, og mange af beboerne har danske navne.[3] Danske udtryk som "skål", "bjerg" og "frickadella" er fortsat i brug.[4] Veje kaldes "gader", og hovedgaden i Charlotte Amalie kaldes eksempelvis "Dronningens Gade". På Sankt Croix udgives stadig "St. Croix Avis".
Øerne er i dag en af USAs fem beboede bilande og har status som et såkaldt organiseret uindlemmet amerikansk territorium. Engelsk er i dag det officielle sprog på øerne, og de fleste af indbyggerne taler Virgin Islands-kreol, et engelsk-baseret kreolsprog. Turisme er, sammen med jordbrug og industrier, den vigtigste indtægtskilde.[kilde mangler] Der er venstrekørsel på øerne.