Autoritarisme
politisk styreform karakteriseret ved en stærk centralmagt og begrænsede politiske friheder. / From Wikipedia, the free encyclopedia
Autoritarisme er en styreform karakteriseret ved en stærk centralmagt og begrænsede politiske friheder. Individuelle friheder er underlagt staten, og der findes intet forfatninggaranteret ansvar.[1] Juan Linz karakteriserede i 1964 autoritære[2] politiske systemer ved fire kvaliteter:
- begrænset politisk pluralisme; dvs. at sådanne regimer begrænser politiske institutioner og grupper såsom lovgivende forsamlinger, politiske partier og interessegrupper;
- en basis for legitimitet på grundlag af følelse, især identificering af regimet som et nødvendigt onde til at kunne bekæmpe "let genkendelige samfundsproblemer" såsom underudvikling eller oprør;
- minimal social mobilisering, ofte forårsaget af begrænsninger af befolkningen såsom undertrykkelse af politiske modstandere og anti-regime-aktivitet;
- uformelt defineret udøvende magt med ofte vag og skiftende magt.[3]
Denne artikel omhandler den politiske styreform. For begrebet indenfor psykologien, se autoritær personlighed
De fleste moderne diktaturer anvender et autoritært koncept til at danne en regering.[1] Begrebet stammer fra den romerske republik, hvor det henviste til en form for diktatur, der kunne indføres i nødsituationer.[1]