BTS (musikgruppe)
sydkoreansk K-Pop-boyband / From Wikipedia, the free encyclopedia
BTS (Hangul: 방탄소년단) er en sydkoreansk drengegruppe, dannet af HYBE LABELS . De debuterede i 2013, og er siden blevet den største K-pop gruppe nogensinde, med en af de største fanbaser, både nationalt og internationalt. De har slået en række rekorder, blandt andet blev deres album "Love Yourself: Her" det første album i 16 år der havde solgt en million kopier i Sydkorea.[3]. Man regner med, at de i dag har solgt omkring fem millioner albummer over hele verden[4].
BTS | |
---|---|
Fra venstre: V, J-Hope,RM, Jin, Jimin, Jungkook og Suga. | |
Information | |
Genre | |
Aktive år | 2013- |
Pladeselskab | HYBE LABELS |
Medlemmer |
|
Kendte værker | |
Butter, Idol[1], Dynamite[2] | |
Eksterne henvisninger | |
http://bts.ibighit.com/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Specielt deres tilstedeværelse på de sociale medier har hjulpet BTS' popularitet, og i 2016 satte Forbes BTS på listen over de mest retweetede kunstnere.[5]. Efter dette, udgav Twitter for første gang nogensinde en K-pop Twitter emoji i samarbejde med BTS i maj.[6] I oktober 2016, blev BTS, som den første K-pop gruppe, sat på Billboards Social 50 hitliste,[7] hvor de i dag har brugt 74 uger som nummer 1.[7] I maj 2017 (og igen i 2018) vandt de Top Social Artist prisen hos Billboard Music Awards, og vandt som den første koreanske gruppe en BBMA.[8] I juni 2017 nævnte Time Magazine dem som en del af de 25 mest indflydelsesrige mennesker på internettet.[9] I december samme år, blev det offentliggjort at BTS var de kendisser der var blevet tweetet mest om i 2017, og at havde været "liked eller retweetet over en halvmilliard gange (502 millioner)", mere end Donald Trump og Justin Bieber sat sammen.[10] Blandt andet det fik Forbes Korea til at give BTS førstepladsen som de mest magtfulde og indflydelsesrige kendisser i 2018.[11] Deres fans bliver kaldt A.R.M.Y., som er et akronym for Adorable Representative MC for Youth.