Blodmider
orden af spindlere / From Wikipedia, the free encyclopedia
Blodmider[1] eller flåter[2] (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr. Flåter er parasitiske spindlere, der er en del af overordenen Parasitiformes. Voksne flåter er ca. 3 til 5 mm lange afhængigt af alder, køn, art og graden af "opsvulming"; hunflåter kan efter et stort måltid blod blive op til 10-11 mm. Flåter er eksterne parasitter, der lever af at spise blod fra pattedyr, fugle og nogle gange krybdyr og padder. Tidspunktet for flåternes oprindelse er usikkert, men de ældste kendte flåtfossiler er fra kridttiden, omkring 100 millioner år gamle. Flåter er vidt udbredte over hele verden, især i varme, fugtige klimaer.
"Flåter" omdirigeres hertil. Ordet bruges også specifikt om skovflåter som er én ud af mange flåtarter som omtales i denne artikel.
Blodmider eller flåter | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (dyr) |
Række | Arthropoda (leddyr) |
Underrække | Chelicerata (klosaksdyr) |
Klasse | Arachnida (spindlere) |
Infraklasse | Acari (mider) |
Orden |
Ixodida (blodmider) Leach, 1815 |
Familier | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Flåter tilhører to hovedfamilier, Ixodidae eller "hårde flåter" med rygskjold, og Argasidae eller "bløde flåter" uden rygskjold. Nuttalliella, en flåtslægt fra det sydlige Afrika, er det eneste medlem af familien Nuttalliellidae og repræsenterer den mest primitive nulevende flåtlinje. De voksne har æg-/pæreformede kroppe (idiosomer), som bliver fyldt med blod, når de tager føde til sig, og otte ben. Deres cephalothorax (forkrop og hoved) og abdomen (bagkrop) er helt sammenvoksede. Ud over at have et hårdt skjold på ryggen, kendt som scutum, har "hårde flåter" en næblignende struktur forrest, der indeholder munddelene, mens "bløde flåter" har munddelene på undersiden af kroppen. Flåter lokaliserer potentielle værter ved at fornemme lugt, kropsvarme, fugt og/eller vibrationer i omgivelserne.[3]
Flåter har fire stadier i deres livscyklus, nemlig æg, larve, nymfe og voksen. Flåter, der tilhører Ixodidae-familien, gennemgår enten en livscyklus med én vært, to værter eller tre værter.[4] Argasid-flåter har op til syv nymfestadier, der hver især kræver blodindtagelse, og som sådan gennemgår Argasid-flåter en livscyklus med flere værter. På grund af deres hæmatofage (blodsugende) kost fungerer flåter som vektorer (smittebærere) for mange alvorlige sygdomme, der rammer mennesker og andre dyr.
I Danmark kendes 30 arter af flåter.[2] Flåter med dansk navn omfatter: duemide (Argas reflexus), engflåt (Dermacentor reticulatus), husflåt (Rhipicephalus sanguineus) og skovflåt (Ixodes ricinus).