Bristol stool chart
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bristol stool chart eller Bristol stool scale er et medicinsk hjælpemiddel til at klassificere konsistens og form på menneskelig afføring i syv forskellige kategorier. Den blev udviklet af forskerduoen Heaton og Lewis ved University of Bristol og publiceret første gang i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Gastroenterology i 1997.[1] Heaton og Lewis konkluderede at afføringens form er afhængig af, hvor længe den har befundet sig i tyktarmen, men dette antages kun at have begrænset gyldighed, og ved type 1 og 2 gælder det især kun, når patienten ikke lider af forstoppelse.[2] Bristol-skalaen er stadig nyttig som værktøj i klinisk kommunikation og til at evaluere virkningen af behandlingen af forskellige tarmsygdomme.[3][4]