Fidel V. Ramos
filippinsk præsident 1992-1998 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Fidel Valdez Ramos (født 18. marts 1928, død 31. juli 2022[3]) var den 12. præsident i Filippinerne. Han efterfulgte Corazon Aquino og ledede landet indtil 1998, hvor han blev efterfulgt af Joseph Estrada. Han var den første og eneste (pr. 2007) ikke-Romersk-katolske præsident.
Fidel V. Ramos | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
18. marts 1928 Lingayen, Filippinerne |
Død |
31. juli 2022 (94 år) Makati Medical Center[1], Filippinerne |
Dødsårsag | COVID-19 |
Politisk parti | Lakas |
Far | Narciso Ramos |
Søskende | Leticia Ramos-Shahani |
Ægtefælle | Amelita Ramos |
Barn | Cristina Ramos-Jalasco |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Centro Escolar University, University of Illinois at Urbana-Champaign, Ateneo de Manila University, National Defense College of the Philippines[2], Universitet af Filippinerne med flere |
Beskæftigelse | Militærperson, politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Storkors af Æreslegionen, Solens Orden i Peru, Félix Houphouët-Boigny-fredsprisen (1997), kommandør af Legion of Merit, legionær af Legion of Merit med flere |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Fidel V. Ramos' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Under Ferdinand Marcos' autoritære præsidentregime var Ramos leder af det kontor, der implementerede Marcos' undtagelsestilstand. I forbindelse med Folkets Magt Revolutionen i 1986 sprang Ramos af fra regeringen og var en nøglefigur i de civile demonstrationer, der tvang Marcos i eksil.
Den første halvdel af Ramos' seksårige periode var præget af hurtig økonomisk vækst og politisk stabilitet på trods af kommunistiske revolutionære, islamistiske separatister i Mindanao og den Asiatiske finansielle krise i 1997.