Ledningsejerregistret
dansk register over nedgravede forsyningsledninger / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ledningsejerregistret (LER) er et landsdækkende register over Danmarks ledningsejere og deres interesseområder. Formålet med ledningsejerregistret er at reducere antallet af graveskader på de forsyningsledninger, som er gravet ned i jorden og havbunden.
Ledningsejerregistret er reguleret af en lov[1] og en bekendtgørelse. LER-loven beskriver blandt andet hvem der har pligt til at bruge LER. De konkrete regler for udleveringen af ledningsoplysninger reguleres af andre love og frivillige standarder.