Lena Meyer-Landrut
From Wikipedia, the free encyclopedia
Lena Meyer-Landrut, eller blot Lena, (født 23. maj 1991 i Hannover) er en tysk sangerinde, som vandt Eurovision Song Contest 2010 for Tyskland.
Lena Meyer-Landrut | |
---|---|
2020 | |
Information | |
Født |
Lena Johanna Therese Meyer-Landrut 23. maj 1991 (33 år) Hannover, Tyskland Hannover, Niedersachsen, Tyskland |
Genre | Pop |
Aktive år | 2010-i dag |
Pladeselskab | USFO, Universal Music Germany |
Påvirket af | Adele, Kate Nash, Vanessa Carlton Taylor Swift, Beyonce |
Eksterne henvisninger | |
lena-meyer-landrut.de |
Efter Eurovision Song Contest 2009 startede Stefan Raab en talentkonkurrence med titlen Unser Star für Oslo (Vores stjerne til Oslo) for at finde en repræsentant til ESC 2010. Lena Meyer-Landrut var en af 4500 personer, som tog del i castingen. Hun kvalificerede sig til finalen, som fandt sted den 12. marts 2010. I finalen blev sangen "Satellite" af den danske komponist John Gordon og Julie Frost udvalgt til hende, og til sidst blev hun valgt af tv-seerne til at repræsentere Tyskland i Oslo den 29. maj 2010.
Ved den europæiske finale var Lena på forhånd regnet blandt favoritterne,[1] og hun levede op til de høje forventninger med en ganske overbevisende sejr med 76 point ned til Tyrkiets maNga på andenpladsen.