Minksagen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Minksagen omhandler Regeringen Mette Frederiksen I's ordrer til minkaflivninger i Danmark under coronaviruspandemien. Den er resultatet af, at regeringen den 3. november 2020, på baggrund af en risikovurdering fra samme dag af Statens Serum Institut (SSI), besluttede at aflive alle mink i Danmark. I risikovurderingen vurderede SSI, at fortsat minkavl under den igangværende pandemi indebar en risiko for folkesundheden og muligheden for at forebygge covid-19 med vacciner.[1]
Beslutningen om at aflive alle danske mink blev offentliggjort af Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november. Den 8. november viste det sig, at beslutningen var taget uden lovhjemmel, for så vidt angik besætninger, der ikke lå i nærheden af smittet minkfarm, og myndighederne ændrede derefter påbuddet til minkavlerne til en opfordring til at aflive dyrene. Regeringen indgik 16. november en aftale med et folketingsflertal om hurtigst muligt at skaffe lovgrundlag for en tvungen aflivning af alle danske mink, og den 21. december 2020 blev en lov herom endeligt vedtaget. I alt godt 15 millioner mink blev aflivet i efteråret 2020. Heraf blev ca. 150.000 dyr eller 1 procent af den samlede aflivning, foretaget i dagene, hvor det ulovlige påbud var i kraft.[2]
Oplysningen om den manglende hjemmel medførte stor debat, bl.a. om hændelsesforløbet forud for regeringens beslutning,[3] der blev karakteriseret som grundlovsstridig af flere juridiske eksperter.[4][5] Fødevareminister Mogens Jensen måtte gå af 18. november 2020, da regeringens støttepartier erklærede, at de ikke længere havde tillid til ham.[6] Folketinget nedsatte i april 2021 en granskningskommission kaldet Minkkommissionen[lower-alpha 1] til at undersøge hændelsesforløbet. Folketinget iværksatte også to advokatundersøgelser; én om Politiets brug af såkaldte actioncards under operationen[7] og én om nedgravningen af nogle af de aflivede mink.[8]
Minkkommissionen offentliggjorde sin beretning i juni 2022, hvori den kritiserede beslutningsforløbet og konstaterede, at udmeldingerne til minkavlere og offentligheden den 4. november og de følgende dage havde været groft vildledende. Det gjaldt således også statsminister Mette Frederiksens optræden på pressemødet 4. november. Kommissionen mente dog ikke, at hun og de øvrige ministre på beslutningstidspunktet eller på pressemødet havde vidst, at de handlede uden lovhjemmel. Mogens Jensen fik imidlertid kritik for at have afgivet urigtige oplysninger til Folketinget, da han i november 2020 på et samråd havde sagt, at han var blevet gjort opmærksom på den manglende hjemmel i tidsrummet den 6. til 8. november, hvor kommissionen konkluderede, at han fik oplysningen allerede 5. november. Kommissionen udtalte desuden kritik af en række ledende embedsmænd, herunder Rigspolitichefen og tre departementschefer.[3][9][10][11][12]
Folketinget tildelte derefter Mette Frederiksen og Mogens Jensen en såkaldt næse (politisk kritik) for deres optræden under forløbet.[3] Samtidig truede Radikale Venstre med at vælte regeringen ved et mistillidsvotum, hvis der ikke blev udskrevet valg senest ved Folketingets åbning i starten af oktober 2022.[13] Med henvisning til folketingsflertallet for valgudskrivelse blev folketingsvalget 2022 udskrevet den 5. oktober til afholdelse 1. november.[14] Regeringsforhandlingerne efter valget førte til dannelsen af trepartiregeringen Regeringen Mette Frederiksen II henover midten med deltagelse af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.[15]
Forbuddet mod minkavl gjaldt til udgangen af 2021 og blev siden forlænget til og med 2022. Aflivningen af de danske mink anslås (pr. januar 2024) at ville koste den danske stat ca. 24 milliarder.[16] Erstatningerne til minkavlerne skulle efter planen udbetales senest i 2024, men nogle udbetalinger kan ifølge myndighederne blive forsinket så sent som ind i 2027.[17]