Northern line
From Wikipedia, the free encyclopedia
Northern line er en bane i London Underground-netværket. Den er farvet sort på netværkskortet.
Farve på kort | Sort |
Åbningsår | 1890 |
Linjetype | Dybtliggende |
Rullende materiel | 1995-tubemateriel 6 vogne per togsæt |
Stationer betjent | 50 |
Længde | 58 km |
Depoter | Edgware, Golders Green, Morden,[1] Highgate |
Passagertal | 253,310 mio. (2011/12) [2] (per år) |
På det meste af strækningen er den en dybtliggende "tube"-bane.[nb 1] Banen har omkring 252.310.000 passagerer om året,[2] hvilket gør den til den næsttravleste i London Underground-systemet. Den er unik ved at have to forskellige ruter gennem det centrale London. På trods af sit navn betjener Northern line ikke de nordligste stationer i netværket, men derimod den sydligste station (Morden Station) og standser på 16 af systemets 29 stationer syd for Themsen. Der er 50 stationer på Northern line, hvoraf de 36 er underjordiske.
Banen har en kompliceret historie og den nuværende komplekse arrangement med to nordlige grene, to centrale grene og en sydlig gren, afspejler oprindelsen som tre separate jernbaneselskaber, der blev kombineret i 1920'erne og 1930'erne. En forlængelse i 1920'erne benyttede en rute, der oprindeligt var planlagt af et fjerde selskab. Opgivne planer fra 1920'erne, om forlængelse af banen længere sydpå, og derefter nordpå i 1930'erne, ville have indlemmet dele af ruterne fra to yderligere selskaber. Fra 1930'erne til 1970'erne blev et syvende selskabs spor også bestyret som en del af Northern line.[nb 2]