Representative Concentration Pathway
scenarier frem mod år 2100 for udvalgte koncentrationer af drivhusgasser / From Wikipedia, the free encyclopedia
Representative Concentration Pathways (kort: 'RCP' – da: evt. Repræsentative koncentrationsscenarier – RCP-scenarier[note 1]) er scenarier for udvalgte koncentrationer (ikke udledninger) af drivhusgasser frem mod år 2100.
Til IPCC's femte hovedrapport (AR5) udvalgte man fire scenarier med betegnelserne RCP2.6 ; RCP4.5 ; RCP6 og RCP8.5 efter det niveau som strålingspåvirkningen i de enkelte scenarier skulle ende på ved år 2100, henholdsvis 2,6 ; 4,5 ; 6,0 og 8,5 W/m2, watt pr. kvadratmeter. Det drejer sig således om den drivhusgaskoncentration der vil blive resultatet af de respektive strålingspåvirkninger (2,6 ... 8,5 W/m2) ved år 2100.
RCP'erne blev valgt til at repræsentere en bred vifte af klimaudfald, baseret på gennemgang af litteratur. De er hverken prognoser eller politiske anbefalinger.[1][2][3]
Siden den femte hovedrapport (AR5) vurderes de oprindelige udviklingsforløb i lyset af Shared Socioeconomic Pathways, socioøkomiske forhold. Det gælder også nye RCP'er som RCP1.9, RCP3.4 og RCP7.[4][note 2]