Supermarine Spitfire: Sene typer med Merlin motor
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Britiske Supermarine Spitfire var oppe imod adskillige udfordringer midt i 1942. Debuten af den formidable Focke-Wulf Fw 190 sidst i 1941 havde skabt problemer for RAF jagereskadriller der fløj de nyeste Spitfire Mk.Vb.[2] Ingeniørerne ved Rolls-Royce arbejdede allerede på en ny udgave af Merlin, som havde en to-trins kompressor; kombinationen af den forbedrede Merlin og Spitfire Mk.Vc flystellet i en "lappeløsning" tillod RAF at gå i kamp mod Fw 190 på lige vilkår.
Spitfire | |
---|---|
En restaureret Spitfire Mk.VIII, A58-758, malet og markeret som tilhørende Wg. Cdr Bobby Gibbes, 80 Wing RAAF, baseret på Morotai i 1945. | |
Rolle | jagerfly, fotorekognosceringsfly |
Oprindelsesland | Britisk |
Fabrikant | Supermarine |
Designer | Joseph Smith |
Første flyvning | september 1941 (Mk.III med Merlin 61) |
Introduktion | juni 1942 (Mk.IX) |
Status | Udtrådt af tjeneste ved RAF 1955 |
Primær bruger | RAF |
Produceret | 1942–1945 |
Antal bygget | 8.996 (20.346 totalt)[1] |
Videreudviklet til | Seafire, Spiteful, Seafang |
I en anden linie af udvikling arbejdede Supermarine på et forbedret og forstærket Spitfire flystel, som indeholdt adskillige nye features og var designet til Merlin 60 og 70 motorserierne.[3] Dette nye flystel blev senere grundlaget for de Spitfires der blev udrustet med en Rolls-Royce Griffon motor. Denne artikel fortæller kort historien om de Spitfires der havde en Merlin med to-trins kompressor, plus nogle eksperimentelle Spitfires og tegnebordsprojekter. Flyene med Griffon motor bliver beskrevet i en separat artikel.