Syntetisme
kunstbevægelse / From Wikipedia, the free encyclopedia
Syntetisme var en retning inden for maleriet, der i 1880'erne i Frankrig stod i opposition til den herskende realisme.[3][4] Retningen knyttes især til franske malere som Paul Gauguin, Émile Bernard og Pont-Aven-skolens malere.[5]
"Groupe impressioniste et synthétiste". Plakat for udstillingen på 'Café des Arts', 1889 De ni nævnte kunstnere: Paul Gauguin, Charles Laval, Léon Fauché, E. Schuffenecker, Louis Anquetin, Georges Daniel, Émile Bernard, Louis Roy, Ludovic Nemo [1] | |
Aktiv periode | 1880'erne og 1890'erne |
---|---|
Land | Frankrig |
Centrale personer | Édouard Vuillard, Pierre Bonnard, Paul Ranson, Ker-Xavier Roussel, Aristide Maillol |
Påvirket af | Paul Gauguins syntetisme |
Har påvirket |
Danske symbolister, Taarnet Jugend |
Man ville danne en modvægt til den umiddelbare gengivelse af et stykke virkelighed, og søgte mindre et direkte naturligt indtryk, snarere en rytmisk stregeffekt, forenklet tegning, balance og ro, en ornamental stilisering. Retningen plejer at blive ført tilbage til Cézanne. Dens egentlige hovedmand er imidlertid Gauguin, som i Pont-Aven − en landsby i Bretagne − samlede en lille koloni af unge malere omkring sig.[3]
Samtidig med verdensudstillingen i 1889 arrangerede de en udstilling i Paris og kaldte sig derefter "Groupe impressioniste et synthétiste". Denne retning omfattede bl.a. Paul Gauguin, Charles Laval, Léon Fauché, E. Schuffenecker, Louis Anquetin, Georges Daniel, Émile Bernard, Louis Roy, Ludovic Nemo m.fl.
Gruppen blev hurtigt spredt, og flere af medlemmerne vendte deres indsats mod nye områder. For maleriets udvikling fra værdistudie til stilsøgning blev retningen vigtig.[3]
- Citat om billeder af Maurice Denis (1870-1943)
- "Det er godt at huske, at et billede, før det er en kamphest, en nøgen kvinde eller en hvilken som helst anekdotisk scene, i det væsentlige er en flad overflade dækket med farver og samlet i en bestemt rækkefølge."[6]
|